Suchen im Web, Bilder, Videos, Blog, Lexikon und mehr.

Zagreb (gammelt tysk: Agram) er hovedstad og den største by i Kroatien. Zagreb er det kulturelle, videnskabelige, økonomiske og administrative centrum for landet. Byen havde pr. 2007 801.554^[1] indbyggere (1.151.000 med forstæder). Byen ligger mellem de sydlige skråninger af Medvednica-bjergene og på begge bredder af Savafloden i en højde af omtrent 122 m over havets overflade.

Historie

Zagrebs historie kan dateres tilbage til 1094 da den ungarske Kong Ladislaus grundlagde et kloster. Sammen med bispesædet udvikledes bebyggelsen Kaptol nord for katedralen, og ligeledes udvikledes den befæstede bebyggelse Gradec på en bakke nær ved. I dag udgør sidstnævnte Zagrebs øvre by (Gornji Grad) og er en af de bedst bevarede bycentre i Kroatien. Begge bebyggelser kom under angreb fra tatarerne i 1242. Som et tegn på påskønnelse for at have tilbudt ham et sikkert opholdssted fra tatarerne gac den kroatiske og ungarske Kong Bela IV Gradec med en Gylden tyr, der gav indbyggerne undtagelse fra amtsstyre og autonomi, såvel som dets eget juridiske system. Ifølge legenden efterlod Bela left en kanon under den betingelse at den skulle affyres hver dag så den ikke rustede. Siden 1. januar 1877 er kanonen blevet affyret fra Lotrščak-tårnet på Grič for at markere middagstid.

17. og 18. århundrede

Det var ikke før det 17. århundrede og Nikola Frankopan at Zagreb blev valgt som sæde for de kroatiske vicekonger i 1621. På invitation fra det kroatiske parlament kom jesuitterne til Zagreb og byggede den første skole, St. Catherines kirke og kloster. I 1669 grundlagde de Zagreb universitet hvor der i starten blev undervist i filosofi, teologi og jura.

I løbet af det 17. og 18. århundrede blev Zagreb svært beskadiget af ild og pesten. I 1776 blev det kongelige råd (regering) flyttet fra Varaždin til Zagreb og under Joseph II styre blev Zagreb hovedkvarter for Varaždin og Karlovac millitære hovedkommando.^[2]

19. til begyndelsen af det 20. århundrede

I det 19. århundrede var Zagreb centrum for den Kroatiske Nationale genopståelse og så en rejsning af vigtige kulturelle og historiske institutioner.

Den første jernbanelinje, der forbandt Zagreb med Zidani Most og Sisak åbnede i 1862 og i 1863 fik Zagreb et gasværk. Zagreb vandværk åbnede i 1878 og den første hestetrukne sporvogn blev taget i brug i 1891. Bygningen af jernbanelinjen gjorde det muligt for de ældste forstæder at smelte sammen med Donji Grad, karakteriseret af et regulært kvadratmønster der er fremherskende i centraleuropæiske byer. Denne bygningskerne huser mange vigtige bygninger, monumenter og parker og ligeledes en mængde museer, teatre og biografer. Et kraftværk blev rejst i 1907 og udviklingen blomstrede i 1880–1914 efter jordskælvet i byen, da Zagreb fik det karakteristiske design den har i dag.

Den første halvdel af det 20. århundrede var vidne til en stor ekspansion af Zagreb. Før 1. verdenskrig udvidedes byen og kvarterer som Stara Peščenica mod øst og Črnomerec mod vest blev rejst. Efter krigen opsod arbejderkvarterer mellem jernbanen og Savafloden, mens bygningen af beboelseskvarterer på bakkerne på de sydlige skråninger af Medvednica blev færdiggjort mellem de to verdenskrige.

I 1920'erne voksede befolkningen i Zagreb med 70 procent — den største befolkningsstigning i Zagrebs historie. I 1926 begyndte den første radiostation at sende ud af Zagreb, og i 1947 blev Zagreb Fair åbnet.^[3]

Nyeste historie

Området mellem jernbanen og Sava-floden var vidne til et byggeboom efter anden verdenskrig. Efter midt 1950'erne begyndte bebyggelsen af nye boligområder syd for floden der resulterede i at området Novi Zagreb (Ny Zagreb) blev dannet. Byen ekspanderede ligeledes mod vest og indlemmede Dubrava, Podsused, Jarun, Blato og andre bebyggelser.

Godsjernbanestationen og den internationale lufthavn Pleso blev bygget syd for floden. Det største industrielle område (Žitnjak) ligger mod øst.

I 1991 blev byen hovedstad i landet efter Jugoslavien gik i opløsning. Under den Kroatiske frihedskrig (1991-1995) var byen vidne til en smule kamp omkring JNA barakkerne, men byen undgik større ødelæggelser. I maj 1995 blev byen ramt af serbiske raketter under Zagreb raketangrebet, der dræbte syv civile.

Klima

Klimaet i Zagreb er kontinentalt, med fire adskilte årstider. Somrene er varme og tørre og vintrene er kolde. Den gennemsnitlige temperatur om vinteren er omkring 1°C og om sommeren omkring 20°C. Især i slutningen af maj kan temperaturen blive høj med temperaturer over 30°C. Sne er almindeligt i vintermånederne fra december til marts, og regn og tåge er almindeligt om efteråret (oktober til december).^[5] Den højeste registrerede temperatur var 41°C i juli 2007 og august 1983, og den laveste var -27°C i januar 1985.^{[Kilde mangler]}

Kultur

Byen har et universitet, ærkebispesæde og er et industri- og handelscentrum. Fra gammel tid har byen endvidere været samling for kultur.

Uddannelse og videnskab

Den højeste videnskabelige instans i Kroatien er Kroatiske Akademi for Videnskab beliggende i Zagreb. Zagreb Universitet (grundlagt den 23. september 1669) er en af de ældste universiteter i det østlige Centraleuropa. Fakulteterne ligger i forskellige dele af byen: Det til universitetet tilhørende Universitetsbibliotek Zagreb har siden 1995 ligget i en bydel uden for centrum. Kunstakademiet og musikakademiet i Zagreb er i international topklasse. Andre uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelser er Sundhedshøjskolen, Faghøjskole for Socialvidenskab og et teknisk universitet.

Demografi

Zagreb er den største by i Kroatien, og er den eneste by hvor folketallet i metropolen overskrider en million. De fleste lever i den egentligt by. Der bor 1.088.841 personer i metropolområdet, der inkluderer de mindre byer Samobor, Velika Gorica og Zaprešić. Den officielle 2001 folketælling talte 779.145 beboere. I 2006 var det antal vokset til omkring 784.900, ifølge regeringsestimater.^[6] Størstedelen af indbyggerne er kroater og de udgør 91,9% af byens folketal (2001 folketælling). Den samme folketælling talte 40.066 beboere der tilhørte en etnisk minoritet. Sådanne etsniske minoriter tæller bl.a.: 18.811 serbere (2,41%), 6.204 bosniakker (0,80%), 4.030 muslimer (0,52%), 3.389 albanere (0,43%), 3.225 slovenere (0,41%), 1.946 romaer (0,25%), sammen med andre mindre grupper.^[7]

Økonomi

De vigtigste industrier i Zagreb er: produktion af elektriske maskiner og apparater, kemisk industri, farmaceutisk industri, tekstiler og fødevarer forarbejdning. Zagreb er et internationalt handels og forretningscenter og en af transportkrydsene for central og østeuropa.^[8]

Byen Zagreb har det højeste nominelle BNP per indbygger i Kroatien ($ 14.480, sammenlignet med det kroatiske gennemsnit på 8.024 (2004)).^[9]

Pr. april 2008, er den gennemsnitlige nettoløn i Zagreb 6.017 kuna, omkring $1.292 (kroatisk gennemsnit er 5.036 kuna, omkring $1.081).^[10] I 2006 var den gennemsnitlige arbejdsløshed i Zagreb var omkring 8,6%.^[1]

34% af selskaberne i Kroatien har hovedkontor i Zagreb, og 38,4% af den kroatiske arbejdsstyke arbejder i Zagreb, inlkusiv næsten alle banker, forsyningsselskaber og offentlige transport selskaber.

Selskaber i Zagreb skaber 52% af den totale omsætning og 60% af den totale profit i Kroatien i 2006 samt 37% af Kroatiens eksport.^[11]

Transport

Offentlig transport

Offentlig transport i Zagreb er organiseret i to lag: den indre del af byen er primært dækket af sporvogne og de ydre er forbundet med busser. Det offentlige transportselskab, ZET (Zagrebački električni tramvaj, Zagreb elektriske sporveje), driver sporvogne, alle indre buslinjer og de fleste af linjerne i forstæderne og er støttet af byrådet.

Kabelbanen (uspinjača) i den historiske del af byen er en turistattraktion. Taxier er tilstede med priser, der er lidt højere end i andre byer i regionen.

Fra 1992 har statsbaneoperatøren HŽ (Hrvatske željeznice, Kroatiske jernbaner) udviklet et netværk af underjordiske tog i metropolregionen Zagreb.

Sporvognsnetværk

Zagreb har et omfattende sporvognsnetværk med 15 linjer om dagen og 4 linjer om natten, der dækker det meste af den indre og mellemste del af byen. De første vogne blev indsat den 5. september 1891 og har været i drift siden. Sporvognen kører som regel med en hastighed af 25–50 km/t, men sænkes en del i myldretiden. Netværket er unikt ved at det for det meste kører ved kantstenen.

Et ambitiøst program der skal udskifte de gamle sporvogne med nye, er ved at blive udviklet. Navngivet "TMK 2200", er der blevet leveret 70 vogne i perioden 2005–2007 og der er blevet bestilt yderligere 70.^[12]

Underjordisk jernbanenetværk

Det underjordiske jernbanenetværk, der dækker de indre dele, samt de inderste forstæder, blev i 2005 forøget til 15-minutters drift. Ruterne er primært i en øst-vestlig retning samt mod syd. Dette har forøget pendling betydeligt.^{[Kilde mangler]}

En ny forbindelse til den nærliggende by Samobor er blevet annonceret og bygningen forventes at blive sat i gang i 2009. Denne forbindelse vil være normalspor og vil kunne forbindes med det normale kroatiske jernbanenet (den tidligere smalspors linje blev lukket i 1970'erne).^[13]

Venskabsbyer